Dreamers’ Circus

Dreamers’ Circus – den nysgerrige og akustisk drevne trio – har gennem de seneste år forført og forundret publikum på tværs af folkemusik, jazz, klassisk og nutidig musik. Deres evne til at bygge bro mellem tradition og fornyelse har samlet lyttere, der tør lade sig rive med af musikkens kraft.

Dreamers’ Circus blev dannet efter en live jam session i København tilbage i 2009, og den talentfulde trios sound er baseret på virtuos og brændende musikalsk evne på tværs af en række instrumenter herunder violin, harmonika, klaver og cittern.

Pianisten og harmonikaspilleren Nikolaj Busk har en baggrund i folkemusik, men hans evne til at optræde og arrangere har gjort ham stærkt efterspurgt også indenfor popmusik og jazz. Violinisten Rune Tonsgaard Sørensen voksede ganske vist op i en familie, der elskede folkemusk, men viste sig at være fænomenalt talentfuld indenfor klassisk musik, og allerede da han var i starten af tyverne, var han koncertmester for Copenhagen Phil. Svenskfødte Ale Carr kommer også fra en folkemusik-familie, og hans rytmiske citternspil understøtter bandets generelle sound.

Siden de blev dannet har de stadfæstet sig selv blandt Danmarks førende ensembler, hvilket fremgår af deres anerkendelse fra Statens Kunstfond som ”Special Ensemble”. Et travlt turnéprogram i Europa, USA og Japan har vist Dreamers’ Circus fremtræde som internationale musiske ambassadører for nordisk og dansk musik. En koncert med Dreamers’ Circus er din chance til at fange et band, hvis optræden afspejler de elementer, der antydes af navnet – magi, leg, akrobatisk kreativitet, sjov, færdigheder og fantasi.

Kontakt

Anders Büchert

Email
anders@sekshjerter.dk

Phone
+45 20 30 48 06

Previous
Previous

Augusta Schackinger

Next
Next

Figurines